Navnet Wecocreate beskriver, hvordan vi arbejder, når du henvender dig til mig.
Det du får, er det vi skaber sammen.
Når I skal profitere bedst mulig af jeres evner og viden, skal I selv skabe den ønskede udvikling og resultaterne - sammen med hinanden og med mig. Det betyder at jeg lægger vægt på at lade dig/jer selv være med til at finde svar på de spørgsmål, vi støder på. Mit bidrag er ofte erfaring og viden til inspiration og samtaler, der skaber udvikling.
Følgende siger lidt om min arbejdsform:
Organisationer er levende størrelser i en kompleks verden. Vi kan ikke forenkle kompleksiteten med modeller, der prøver at sætte skik på verden ved at forudse, planlægge og kontrollere.
Ting forandrer sig undervejs. Vi lever med uvished i vores arbejde. Det gælder om at udvikle tilpas psykologisk tryghed til at kunne være kreativ i uforudsigeligheden.
Vi skal kultivere vores evne til at bruge vores erfaringer og viden.
Forandringer opstår, når den ene eller begge i en relation, begynder at gøre noget andet. Og når tilpas mange gør noget andet, danner det et mønster. En organisationsforandring består af mange nye mønstre. Hvis vi vil forandre, skal vi derfor kigge på, hvilke påvirkninger, der kan muliggøre en given forandring i praksis.
Ikke alle forandringer skal sættes i gang. Forandringer sker fortløbende, så nogle gange opnås den ønskede effekt, ved at kigge på det, der er ved at ske og give det den rette opmærksomhed.
Vi bygger vejen, mens vi går på den. Vi afklarer formål og mål, og laver planer og aftaler for arbejdet. Alt imens vi er bevidste om, at mange ting ændrer sig, - også i uforudsigelige retninger. Derfor er der brug for løbende at vurdere om mål og planer stadig holder og tilpasse herefter.
Jeg bruger ofte rammekontrakter i arbejdet med større organisationsforandringer og kulturudvikling. Snævre målbeskrivelser og procesplaner kommer tit til kort, når virkeligheden udfolder sig.
Hus-konsulent i en periode - Jeg har gode erfaringer med at være tilknyttet organisationer mere fast I forbindelse med organisationsforandringer. Det kan fungere som en blanding mellem den ”klassiske konsulent”, der holder oplæg, laver ledercoaching og hjælper med strategi og procesudvikling - til den mere ”deltagende rolle” på sidelinjen af diverse møder og i opgaveløsningen. En konsulent man kan række ud efter, når man mærker behovet. Et telefonopkald, når man vil vende en tanke. Når forandringer skal vokse ud af praksis, er det tit hjælpsomt at være med i praksis, uden nødvendigvis først at have talt om, hvordan praksis kan gribes an.