Frisættelse og Selvledelse

Siden 2010 har jeg været med til at udvikle Frisættende Ledelse som mindset og praksis. Jeg ser det som en kraftfuld måde til at hjælpe ledere og medarbejdere med at bringe alle deres egenskaber (så som fornuft, erfaring, kreativitet og kritisk sans) ind i deres arbejdsliv og profitere heraf.

I 2014 udkom Frederic Laloux’s bog om TEAL- organisationer, hvor han præsenterede tre års forskning om Formålsdrevne og Selvledende organisationer. Et inspirerende bidrag i arbejdet med at frisætte organisationers potentialer - ved ikke kun at ændre på kulturen, men også organiseringen.

Der er en hastigt voksende interesse for at skabe mere afbureaukratisering, selvledelse, fælles ansvar og mere tillid og frihed, lokal handlekraft og plads til at kultivere den professionelle dømmekraft. 

Jeg bidrager til denne udvikling ved at hjælpe organisationer på vej i forandringen på mange forskellige måder. Jeg har, ud over 10 års erfaring på området, også erfaring med både små og store (1000+) organisationer, private og offentlige, mange brancher fx projektarbejde, rådgivning, hospitals- og medicinalindustrien, offentlige ydelser og børn og ungeområdet. 

Min hjælp på vejen mod mere frisættelse har mange former – alt fra individuel sparring til direktionen; udviklingsarbejde med alle niveauer af en organisation; sparring til interne konsulenter; individuelle coachingforløb; deltagelse i praksis og afvikling af oplæg.  

Det særlige ved denne form for organisationsudvikling er, at måden hvorpå man skal udvikle organisationen ikke er beskrevet af andre. Den er netop kendetegnet ved, at man selv udvikler den – ved at bruge lederes og medarbejderes kompetencer og ved at få gode råd og erfaringer udefra.  

Og hvordan får I så sat alle jeres gode kompetencer bedst i scene og inspirationen udefra omsat? Det vil jeg gerne snakke med jer om.